Hvad kan jeg blive?
I løbet af de måneder hvor vi har markedsført Handelsgymnasium Rønde, er vi flere gange blevet spurgt, hvad man egentlig kan bruge en handelsgymnasial studentereksamen til.
Nogen har den opfattelse, at tager man en HHX, så skal man i butik eller på kontor. Men det er faktisk de færreste, der går direkte ud i en læreplads efter at have taget en HHX. I stedet vælger langt de fleste at læse videre. Der er rigtig mange, der læser på Handelshøjskolen eller erhvervsakademiet og bliver:
- marketingkoordinator
- salgs- eller indkøbschef
- revisor
- børsmægler
- finansøkonom
- direktør i egen eller andres virksomhed
Men der er også mange, der vælger HHX, hvorefter de tager på universitetet, journalisthøjskolen eller noget helt tredje og bliver:
- journalist
- advokat
- lærer
- socialrådgiver
- pædagog
- psykolog
Man kan derfor roligt sige, at HHX kan bruges til de samme ting som en almen studentereksamen.