Optællingen er nu i gang
Vi er nu i gang med at optælle og behandle de indkomne ansøgninger til Handelsgymnasium Rønde. Når vi har fået det store overblik - kort efter påske - sender vi et brev til alle ansøgere, hvor der står, om I er blevet optaget eller om I skal til optagelsesprøve.
Hvis man er i tvivl om ansøgningen er kommet frem til os, så kontakt Handelsgymnasium Rønde eller UU-vejlederen.
Vi holder et særligt informationsmøde for kommende elever og forældre i maj eller i begyndelsen af juni. Her vil studievejleder Erling Brejnegaard fortælle mere om uddannelsen, og det vil være muligt at møde rektor Mette Brinch Thomsen og en række af klassernes nye lærere.