Skovbakken og Handelsgymnasium Rønde går sammen om at fremme uddannelse og fodbold for piger


HHX Rønde åbnede i efteråret med en Sport & Adventure- og en Fodbold-linje. Nu indleder handelsgymnasiet et samarbejde med Skovbakken, der er en af landets førende klubber på pige/kvindefodbold med det mål at styrke tilbuddet til de fodboldinteresserede piger på Djursland     

Skovbakken Kvindefodbold og HHX Rønde har indgået en samarbejdsaftale for 2011. Den betyder, at de piger, der går på den ny fodbold-linje nu får glæde af et direkte samarbejde med nogle af landets dygtigste kvindelige fodboldspillere og trænerstaben i Skovbakkens kvindefodbolds elitesektion. Konkret betyder det blandt andet, at HHX-eleverne kan bruge Skovbakkens spillere som rollemodeller, når det gælder kombinationen af uddannelse og sport. 

Samtidig vil HHX-eleverne deltage i arrangementer omkring Skovbakkens kampe i 3F ligaen og også det ny indefodboldspil, Futsal, hvor Skovbakkens bedste spillere fx kan opleves i Rønde Idrætscenter lørdag 15. januar. Her arrangerer HHX Rønde Skovbakkens hjemmekampe i Futsal Lige Vest mod Team Viborg og Fredericia KFUM, og man vil således bruge arrangementet til at gøre unge fodboldinteresserede piger på Djursland opmærksomme på mulighederne på den nye uddannelse. Alle piger årgang 1995-1997 er således velkomne til at komme forbi idrætscentret mellem klokken 15 og 18, hvor der vil være rig mulighed for at prøve spillet med den lidt tungere, men mindre indendørsbold. Der vil også være mulighed for at høre mere om HHX Rønde og evt. få en autograf fra én af Skovbakkens landsholdsspillere.

              ”HHX Rønde har nu etableret samarbejde med to af landets førende fodboldklubber, når det gælder talentudvikling – nemlig AGF på drengesiden og Skovbakken på pigesiden. Det gør vores tilbud til eleverne endnu stærkere, og vi kan give også pigerne nogle oplevelser, som de ikke får andre steder,” siger Carsten Gløvermose Nielsen, projektleder på HHX Rønde.

Skovbakken Kvindefodbold ønsker med samarbejdsaftalen at styrke interessen for kvindefodbold på Djursland og profilere Skovbakken som Danmarks førende klub på talentudvikling for piger/kvinder.

              ”Specielt for pigespillere er det vigtigt at kunne kombinere uddannelse med deres fodboldinteresse. Vi ser HHX Rønde som et nyt og meget spændende tilbud på ungdomsuddannelserne. Det vil vi gerne være med til at støtte på alle de måder, vi kan,” siger formand for Skovbakken Kvindefodbold, Jesper Raabo.

Skoleinfo


Her finder du os

Find os på Google maps, så er det nemt at lave en ruteplanlægning

Google Maps

Handelsgymnasium Rønde

Handelsgymnasium Rønde
Skrejrupvej 9B
8410 Rønde

info@handelsgymnasiumroende.dk
 

Læs mere under kontakt 

Tilmelding til Nyhedsbrev

"
HGR