Undervisningsteamet er sat


Et nyt gymnasium – er det så også nye unge lærere uden undervisningserfaring? Sådan har spørgsmålet af og til lydt, når vi har mødt kommende elever og deres forældre til åbent hus og sportsstævner rundt omkring på Djursland. Nu har vi sat holdet, der skal undervise i Rønde – og der er både gamle garvede undervisere og friske unge kræfter på banen. En af de unge er Frederik Thøgersen, der er ansat i samarbejde med AGF Fodboldtalentskole og Skovbakken. Udover fodbold skal Frederik også undervise i afsætning.

Hvordan er du endt på HHX Rønde?
Jeg er opvokset i Rønde og gik i skole der indtil 9. klasse. Så fortsatte jeg på Hessel Gods Fodbold College, hvor jeg først var på efterskole og derefter HHX på Grenaa Handelsskole. Efter et år ved militæret begyndte jeg på Handelshøjskolen i Århus, hvor jeg tog en cand.merc i logistik. Straks efter blev jeg ansat på Silkeborg Handelsskole. Her udløber min kontrakt ved skoleårets slutning, så det var tid til at finde på noget andet. Da jeg hørte om det nye gymnasium i Rønde, var jeg slet ikke i tvivl om, at det var lige mig!
 
Har du altid villet undervise?
Både ja og nej. Jeg regnede ikke med, at jeg skulle direkte ud fra Handelshøjskolen og begynde at undervise, men jeg har længe haft en fornemmelse af, at det skulle jeg i hvert fald prøve kræfter med i løbet af mit arbejdsliv. Så mens jeg læste, arbejdede jeg som vikar på en folkeskole, og det overbeviste mig om, at jeg skal have med mennesker at gøre. Det er det, jeg brænder for, det er det, der giver mig energi og drive.
 
Hvordan bliver det at starte op i Rønde?
Jeg glæder mig rigtig, rigtig meget! Det bliver en kæmpe udfordring, ikke bare for mig personligt, men for os alle sammen, både undervisere og elever. Vi skal arbejde sammen for at få det op at køre, og jeg tror, der bliver en rigtig fed oplevelse. Det skal lykkes for os at lave en uddannelsesinstitution, der på én gang er anderledes, spændende og udfordrende, samtidig med at den 100% skal kunne matche de eksisterende skoler på det faglige. Jeg tror, HHX Rønde har et virkelig stort potentiale, både fagligt og socialt.

Skoleinfo


Her finder du os

Find os på Google maps, så er det nemt at lave en ruteplanlægning

Google Maps

Handelsgymnasium Rønde

Handelsgymnasium Rønde
Skrejrupvej 9B
8410 Rønde

info@handelsgymnasiumroende.dk
 

Læs mere under kontakt 

Tilmelding til Nyhedsbrev

"
HGR